Archive for September, 2006

Rohde forlader politik - indtil videre

Jens Rohde fra Venstre foretager overraskende udskiftning af Folketingstaburet med direktørstol hos TV2.

Venstres politiske ordfører forlader dansk politik og vender tilbage til radiomediet. Således har Rohde tidligere arbejdet ved Radio Viborg før han kom i Folketinget.

Skiftet kommer som en overraskelse, idet Rohde har haft en central placering i Venstre med gode forbindelser til partitoppen. Jens RohdeOfte sker sådanne politiske karriereskift efter problemer, men det lader til at radiomediet og udfordringerne hos TV2 med opstarten af deres nyindkøbte radiokanal har været udslagsgivende for Rohdes valg. Selv har Rohde endnu ikke kommenteret skiftet.

Rohde har været en klar profil for Venstre, og umiddelbart ser det ud som et tab for partiet. Om man har kunne lide Rohdes frække og til tider lidt for hurtige bemærkninger eller ej ændrer ikke på, at han har været med til at give Venstre en markant profil.


Comments

JP/Politiken går i Rupert Murdoch fodspor

Tidligere på året havde Rupert Murdochs medieemperium pungen fremme for at få del i den trafik, som netværkssiden Myspace har. Dette må have givet genlyd på ledelsesgangen hos JP/Politikens Hus, som forsøger det samme med et 50% opkøb i Mingler.dk

Den populære side Mingler.dk har haft succes med sit online sociale netværk. Således er siden gået fra 0 til 110.000 besøgende siden sin start i sommeren 2005. Denne trafik vil JP/Politikens Hus nu have fingrene i og meddeler at de har købt halvdelen af siden.

Hvor stor en check JP/Politikens Hus har måtte udskrive har parterne ikke ville offentliggøre. Direktør Klaus Myengaard fra JP/Politikens Hus forklarer; “For JP/Politiken er opkøbet således et strategisk skridt, der skal styrke positionen som markedsleder inden for digitale medier”.

En forklaring bag opkøbet skal findes i JP/Politikens annonceringsstrategi. “Mingler professionaliseret sit annoncesalg væsentligt ved at blive en del af porteføljen i Danmarks stærkeste salgsenhed for online annoncer”, siger adm. direktør Morten Søderquist Hansen fra Mingler.


Comments

Ingen røde biler til de dovne

De fleste biler har godt af vokspolering fra tid til anden. Er bilen tilmed rød kræver det en vokspolering mindst 1 gang om året. Det har denne ejer hvis ikke forstået :-)

 VW Polo


Comments

Hund begravet hos IKEA

Boligindretning og sans for detaljer går hånd i hånd. Det har IKEA måtte sande i Canada i forbindelse med udsendingen af deres seneste katalog, hvor IKEA beskyldes for at vise en hund med et for tydeligt kønsorgan.

Kort tid efter at IKEA udsendte deres 2007 katalog begyndte de første klager at komme. Hos IKEA afviser man dog at man kan se en tydelig hundepenis og forklarer, at det som kunne se ud som en hundepenis i virkeligheden er en skygge.

Der har været spekulationer i retning af om det uheldige foto er et resultat af billedmanipulation, men dette afviser IKEA ligeledes.

Under alle omstændigheder ventes 2007 kataloget nu med spænding i flere lande, efter at den canadiske nyhed har gået sin sejrgang i alverdens medier.

 


Comments

· Next entries »