Mercedes SLK 200 kompressor tilbyder et mix af sportslige køreegenskaber, god komfort og masser af frisk luft, og er dermed den perfekte rejsepartner, når man vil opleve nye himmelstrøg.
Mercedes har rystet morfor-støvet af sig.
Dem der tænker morfar-vogn om en åben Mercedes har tydeligvis ikke set eller kørt den nyeste af Mercedes små cabrioleter. Det står klart for mig, allerede da jeg afhenter bilen i et parkeringshus i Hamburg for at tilbringe de næste 2000 kilometer sammen med bilen.
I forhold til den tidligere version af SLK’en er den nyeste aftapning fra Stuttgart mere aggressiv med sin nye McLaren SLR inspirerede front samtidig med at bagenden har fået en harmonisk afrunding. Som den står der i parkeringshuset med foldetaget oppe virker den på samme tid elegant og sportslig. Hvis man ikke vidste bedre, ville man ikke opdage, at det faste tag kan foldes sammen i bagagerummet via et enkelt tryk på en knap. Bilen ser nemlig harmonisk og færdig ud med taget oppe.
Indstigningen er heller ikke for de gigtplagede. Faktisk er der mere tale om en nedstigning før man har fået sat sig tilrette i de faste lædersæder.
Indenfor virker Mercedes SLK kompakt. Kabinen har kun plads til 2 personer – og en enkelt rejseguide bag forsæderne. Chaufføren finder sig nemt tilrette, men passageren har det lidt mere trængt. Passagerens ben kæmper en ulige kamp med motorrummet om det der burde være benplads. Vil strække ben gør man derfor bedst i at gøre det inden køreturen. Sæderne virker umiddelbart som om der mangler lændestøtte. Men det er bedrag. Selv efter 2000 kilometer var der ingen antydning af en øm ryg.
Lav og langbenet
De næste 800 kilometer får Mercedesen lov til at bevise den ikke kun er lavet til stille promenadekørsel på Strandvejen. Med det indbyggede navigationssystem sat til, er kursen sat mod Sydtyskland 800 km fra Hamburg. Det første man bemærker er afstanden til asfalten og bilens lange front. Lavt suser man hen over vejen med udsigt til en fronthjelm på størrelse med et familiespisebord. Sådan må bilejere have følt det tidligere, hvor alle biler havde en lang snude. Før ordet mpv gav mening, og biludstyr blev lig med flest mulige stolerækker.
Mercedes SLK 200 K snyder lidt med sin betegnelse. Man forventer en 2,0-liters motor, men det er en firecylindret 1,8-liters kompressormotor, der yder 163 hk ved 5.500 o/min og 240 NM ved 3.000 o/min. Det giver tilstrækkelig punch til at klare de klassiske 0-100 km/t på 7,9 sek. og en topfart på 230. En ting er dog tørre tal. En anden ting er oplevelsen bag rattet. Her føles Mercedesen dejlig hurtig, og kompressorens tvangsfodring af cylinderne ved lave opdrejninger gør, at man altid har kræfter til rådighed.
Chaufføren har 6 gear at lege med og højfarts-cruising med 170 km/t foregår i en afslappet atmosfære uden for meget larm. Det må siges at være ganske godt gået af en motor på samme størrelse som i de fleste forsigtige firmabiler, hvor regnskabschefen stopper al tilløb til morskab. Glæden spoleres heller ikke på tankstationen, når man senere betaler prisen for sin kørsel. På hele turen, der var en blanding af motorvej, landevej, bykørsel og bjergkørsel kørte bilen omkring 12 km/l.
Stabil og svingglad
Uanset om cabrioleten køres åben eller lukket – på motorvej eller i snævre hårnålesving – så føles den let til fods og stabil. På motorvejen ligger Mercedes SLK 200 rolig helt op til 230 km/t, og en hurtig overhaling af en lastvogn i et hårnålesving tvinger smilet frem i stedet for koldsved. Bilen ligger fladt på asfalten, uden at man lider under en affjedring, der løse de plomber, som karamellerne fra grænsekiosken ikke fik bugt med. Fraværende er også vibrationer og vridninger i karosseriet, som andre åbne biler ofte har.
Taget ned
Der hvor Mercedesen virkelig adskiller sig fra de fleste andre biler er taget. Eller skal man sige fraværet af taget. Tryk på en knap og vent 22 sekunder. Så er taget stuvet af vejen i bagagerummet, og der er fri udsigt til himlen. Første gang jeg kørte cabrioleten uden tag, var på motorvej i Schweiz i bagende sol og 33 graders varme. Det medfølgende net blev monteret på nakkestøtterne for at mindske turbulens, sweateren kom på og af sted gik det med 130 km/t. I 2 minutter! Herefter blev det for varmt inde i kabinen, hvor ingen vind rørte sig. Så blev blæseren med kold luft sat i gang og sweateren kom af igen. Senere blev nettet pillet af, da det simpelthen er for lidt vind i kabinen til at holde en afkølet under den varme sol. Således er det muligt at køre 160 km/t med taget nede og stadig tale med sidemanden uden rigtig at skulle hæve stemmen.
Er der overhovedet ikke nogen negative ting at sige om bilen. Jo, nogle småting kan jeg da få øje på, hvis jeg skal. Der skal bruges ret mange kræfter for at få bilen i bakgear samt klappe sædet tilbage, efter at man har brugt det lille opbevaringsrum bag forsædet. Desuden bliver gearstangsknoppen i ”metal-plastic” varm at røre ved, når sydens sol varmer den op. Med taget nede er det også svært at komme til sin bagage. Endelig er der prisskiltet på 729.000 kr., der gør bilen et sjældent syn på danske breddegrader. Disse småting er dog nemme at glemme når taget er nede, og man nyder hver kørt kilometer.